Dette er den tredje artikel i serien på seks om pitching, der henvender sig til dig som underviser.
Du kender scenariet fra klasselokalet: En gruppe elever står og fremlægger deres viden oppe ved tavlen, mens du som underviser følger intensivt med – men resten af klassen sidder og laver alt muligt andet end at rette opmærksomheden mod de talende. Selvom eleverne blot øver sig i at blive bedre til at pitche, skal oplægget optimalt set holdes for publikums skyld, så det netop ikke ender med blot at være en lille gruppe elever, der fortæller deres lærer et eller andet foran resten af den uengagerede klasse.
Men det er så et godt spørgsmål, hvordan man aktiverer sine tilhørere – svaret har du nok allerede gættet: Gå i dialog!
Stil spørgsmål til publikum
Mange har det fejlagtigt med at anskue en pitch, som noget der skal afslutte en proces. I virkeligheden er en pitch ikke slutmålet, men et sted man engagerer flere mennesker i sit foretagende. Derfor skal man målrette sin pitch til sit tilsigtede publikum og forsøge at vække deres interesse, så de engagerer sig i det, der bliver fremlagt for dem. Det giver derfor god mening at se en pitch som en tovejskommunikation, et sted hvor dialog spiller en væsentlig rolle.
En metode er, at man helt explicit stiller spørgsmål til sit publikum som en afslutning på den monolog-lignende pitch og forsøger at uddybe deres svar med nye spørgsmål:
Eksempel: Hvad synes I om, at dyrelivet i verdenshavene forsvinder med den fart? – Hvad vil du gøre for at bremse den udvikling? – Vi leder efter en dygtig journalist til vores projekt, som kan skrive en række dybdegående artikler. Er der nogen, der kender sådan en?
Lad publikum stille spørgsmålene
En anden metode er at få publikum til at stille spørgsmålene – og det kommer heldigvis helt af sig selv. Hvis man pitcher på en hensigtsmæssig måde vel at mærke. For gør man det, kan man nemlig ikke nå at udtømme sit emne inden for tidsrammen. Man efterlader på strategisk vis rum til uddybende spørgsmål, når man på grund af tiden nøjes med at berøre elementerne i sin pitch lidt overfladisk. Netop den tidsmæssige faktor gør altså, at pitchen er et oplagt værktøj til at skabe interesse hos og gå i dialog med potentielle kunder eller samarbejdspartnere.
De iagttagende elever i klasselokalet er ikke altid det tilsigtede publikum, for dem der pitcher. Måske er det også en af grundene til, at elev-publikummet mister interessen. I disse tilfælde kan det i øvelsesøjemed være godt givet ud, at underviseren italesætter dette, så eleverne kan indstille sig på at spille en rolle, der adskiller sig lidt fra hvem de selv er. Det åbner op for en dialog, der er mere brugbar på den lange bane, hvor dem der pitcher måske skal stå over for et nyt og, for dem, mere passende publikum.