Dette er den anden artikel, i serien på seks, der henvender sig til dig som underviser i f.eks. innovation og iværksætteri.

Hvor nogen hviler i at stå foran et publikum, er andre præget af nervøsitet. Sådan er det også i et klasselokale. Her kan du læse om, hvad der kan gøres for at hjælpe de udfordrede elever i kampen mod sceneskrækken.

Undgå gemmeleg

Som oftest er undervisningen tilrettelagt sådan, at man arbejder i grupper. Altså foregår diverse fremlæggelser også med flere foran tavlen samtidig. Det giver desværre de mindre gode pitchere muligheden for at gemme sig bagved gruppemedlemmer, der ikke har de samme problemer med at stå foran andre og dele ud af deres viden. Det betyder, at de mindre gode ikke får øvet sig, selvom det måske er dem, der har mest behov for det.

Derfor er det vigtigt, at man i situationer, hvor man øver pitching, lader alle få ordet. I et større perspektiv er det ikke hensigtsmæssigt at 3 eller 4 elever deles om en tidsmæssig kort pitch, fordi det kan komme til at fremstå forvirrende og en kende skizofrent for publikum. Men når man øver sig i at pitche i en gruppe-situation, skal alle have lov at forsøge sig med at fremføre hele pitchen.

Hvis pitchen på et tidspunkt så skal fremføres foran et publikum uden for klasselokalet, vælges naturligvis den bedste i gruppen. Men via træningen af hvert enkelt medlem undgår de at stå i tilfældigt opståede situationer, hvor der er gode muligheder for at snakke med mennesker, det kunne være i den famøse elevator eller til en middag, uden at kunne forklare sig på en hensigtsmæssig måde.

Smil til spejlet

Når man møder publikum, spejles ens egen indstilling i dem. Hvis man således udviser nervøsitet, bliver publikum også usikre eller ugidelige. Man mister autoriteten, og de mister interessen. Selvom man er nervøs, handler det altså om ikke at vise det – både for publikum, men særligt for dig selv. En god måde at snyde sig selv på, hvis man er nervøs, er, at tænke på det som om at man spiller en rolle, hvor man ikke er nervøs. Den karakter, der fremfører pitchen, er altså selvsikker på en måde, hvor han træder frem på scenen, i stedet for at stå med ryggen mast mod tavlen, karakteren smiler til publikum og holder øjenkontakten, i stedet for at stå med armene over kors og kigge ned i jorden. Når publikum slapper af i dit selskab, spejler de din attitude med et smil og deres interesse, hvilket hjælper dig af med din nervøsitet.

Hvis du er en frisk underviser, har du selv forberedt en demonstration, hvor du først træder igennem døren og fremfører en lille pitch, hvor du gør alt det forkerte for derefter at gå ud af klassen og kommer ind ad døren igen, hvor du så viser dem, hvad man kan gøre for at virke kommunikativt bedre. Det er altid bedre at vise, frem for at fortælle – og så har eleverne også et konkret og håndgribeligt eksempel at læne sig op ad, når det kort efter bliver deres egen tur.

Men det vigtigste for at komme sin egen nervøsitet til livs er at kende sit emne godt. Øv derfor også indholdet så meget som muligt.

Mads Damsø

Mads Damsø

My big interest is to better the communication between people. I hope my background, combining studies of Comparative Literature and Journalistic Communication, where analyzing the great stories and learning how to tell them, becomes handy.

comments powered by Disqus