Det at pitche til en konkurrence, i modsætning til i et mødelokale foran en investor, kan føles kunstigt og som om, at du har en tjekliste, du skal igennem. Det burde ikke tage noget fra din pitch – det er en god ting at tænke det som enhver anden pitchsituation. For at opnå det rigtige mindset op til en konkurrence, kan du læse denne artikel. Vi tror, den vil hjælpe.

Der er nogle ting at overveje, når du forbereder dig til pitch-konkurrencen. Nogle af dem gælder alle pitches, og andre er mere relevante i konkurrencesammenhæng, uanset vil disse ting hjælpe dig til at være godt forberedt.

Dommere er også mennesker

Husk, at dommerne er mennesker med følelser. Følelser du kan udnytte til at gøre et godt indtryk. Husk, at dommerne kommer til at se en masse præsentationer på kort tid, og de har nok alle en forretningsmodel, der giver overskud – ligesom din.

Find en måde at ramme dommernes følelser for at gøre din pitch mere mindeværdig og nemmere at huske. Følelser er fantastiske til at huske ting! En god måde at gøre dette på er ved at fortælle en historie, som dommerne nemt kan relatere til.

Plausibel forretning

Når du pitcher til en konkurrence, er et nøgleparameter ofte, om forretningen, der bliver pitchet, er plausibel eller ej – altså om det er realistisk, at det vil kunne blive til en sund forretning. I denne henseende er en konkurrence en smule anderledes end at pitche til en investor, for der bliver lagt mere vægt på, hvornår en investor kan få sin investering og fortjeneste hjem i mødelokalet, end der gør på scenen til en konkurrence.

I konkurrencen er der også en smule mere fokus på helheden og på selve præsentationen – et andet element, der er lidt forskelligt fra investoren. Hvor investoren er mere tilbøjelig til at se gennem præsentationen på de hårde tal og forretningsideen, ser en pitch-dommer mere på, hvordan pitchen eller præsentationen bliver leveret og på forretningen som helhed.

Vær klar på feedback

Et af målene med at melde sig til en pitching-konkurrence bør være at få feedback, og så selvfølgelig at vinde hele skidtet. Når du går ind til konkurrencen med dette feedback for øje, kan du få meget ud af at være med i konkurrencen.

Vær klar på, at der kommer feedback for at få det meste ud af det. Et friskt sæt øjne kan være en stor hjælp. Man ser tingene fra en ny vinkel, og så er dommerne i disse konkurrencer nogle erfarne mennesker, der har stor viden og lyst til at hjælpe!

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel’s goal is to spread the Pitcherific-tool as far and wide as possible to allow startups to get off to a good start. Mikkel roams the communication channels and organizes the communications effort of Pitcherific.

comments powered by Disqus