..eller er det? Har du nogensinde stået i en situation, hvor du troede det var piece of cake at få dit budskabet igennem – men det viste sig ikke at være så let og problemfrit alligevel? Sådan behøver det ikke at være. Du kan blive god til at pitche. I det følgende ser vi på hvorfor det faktisk kan opleves som svært at pitche, men også på hvordan pitching ikke behøver at være raketvidenskab.

Så meget at sige, men så kort tid at sige det i

Min morfar plejede at sige at hvis han skulle tale i kort tid havde han brug for lang forberedelse, men hvis han skulle tale i lang tid, kunne han begynde med det samme. Hans pointe var at en kort taletid ville kræve at han var skarp og præcis omkring sine pointer, mens en lang taletid ville tillade at han kunne finde pointerne, undervejs i hans tale.

Men lad os sige det som det er: ingen gider at høre på at du – min morfar eller andre – taler sine pointer frem. Du skal kende dine pointer på forhånd og kunne formidle dem kort og præcist.

Samtidig er der i en pitch, kun plads til det vigtigste du har at sige. Ikke det vigtige. Det må du fortælle om på et senere møde! Pitchen handler om at skabe tilstrækkelig interesse, forståelse og overbevisning, til at tilhørerne vil høre mere om dit budskab. Du skal derfor kun fortælle et budskab – der for tilhøreren – er need-to-know, men gerne på interessant og fængende ´nice-to-know´ måde.

Læs også blogindlægget: Hvad er det nu liiige pitching, det er?

Hvorfor pitching faktisk er svært

Først og fremmest kræver pitchen at du finder ud af, hvad der er det vigtigste i dit projekt, ikke for dig, men for den person du sidder overfor. Hvis du vil sælge et produkt, er det formentlig det behov du dækker eller det problem du løser, for kunden, som er mest interessant for kunden. Det som kunden kan relatere til, skal du starte med at ridse op. Ikke noget med at fortælle om din løsning først. Lægen udskriver jo heller ikke medicinen, før han har konstateret og fortalt patienten, hvad han fejler vel?: Først definition af problemet, derefter præsentere løsningen; først vække behovet, derefter sælge produktet. Rækkefølgen af det du fortæller, er altså afgørende vigtig!

Formuleringen af et relevant og fængende budskab, fortalt i en meningsfyldt rækkefølge, under en streng tidsbegrænsning, er nogle af de elementer, som kan gøre pitch disciplinen til en raketvidenskab. Men indhold og form er kun halvdelen af pitching, som disciplin. Den anden halvdel af pitchkunsten er overleveringen af budskabet til kunden: din mundtlige præsentation af din velbyggede og gennemarbejdede pitch.

Pitching er [ikke] raketvidenskab

Alting er svært indtil vi lærer det. Sådan er det også med at skulle præsentere kort og præcist. Det er svært indtil vi lærer det. Når vi først vi kommer til at forstå de grundlæggende mekanismer i pitching, følger nogle simple principper for at bygge den gode pitch og opøver praktisk erfaring med at pitche, behøver pitching ikke være raketvidenskab. Pitching er en disciplin i sig selv, men ikke sværere end den kan læres. Og Rom blev jo, som bekendt, ikke bygget på en dag. Det tager tid og gentagen øvelse at bliver god til at pitche.

For at gøre det lidt nemmere for dig og andre pitchere, at komme i gang med at pitche, har vi bygget Pitcherific. Pitcherific er opbygget omkring best-practice skabeloner, hvor rammerne for indhold, rækkefølgen af indhold og vægtningen af indholdet er lavet på forhånd, så kan du koncentrere dig om at formulere dit budskab. Og når du er klar, giver Pitcherific dig et værktøj til faktisk at få trænet din mundtlige præsentation: med teleprompter og rullende tekst, ligesom også dronningen forbereder og afholder sin nytårstale! Nå ja, det manglede da bare.

Tjek Pitcherific ud på www.pitcherific.com

Lauge Vagner Rasmussen

Lauge Vagner Rasmussen

Lauge Vagner Rasmussen is the co-founder of Pitcherific and associate professor at the University of Aarhus, where he teaches entrepreneurship and pitching. Email him at lauge@pitcherific.com

comments powered by Disqus