Nemt at huske, fortælle videre og et godt udgangspunkt for dialog. Som det nyeste medlem i Pitcherific-familien, præsenterer vi pitchskabelonen “et-sætningspitchet”.

Et-sætningspitchet, kort fortalt

Som navnet afslører, er et-sætningspitchet, kun én sætning langt og dermed det absolut korteste pitch vi arbejder med på Pitcherific. Så når du skriver dit pitch og sætter dit første punktum, er pitchet reelt set færdigt. Lad os tage et eksempel.

Min virksomhed.. [Pitcherific]
udvikler/sælger.. [et let-anvendeligt internetbaseret-værktøj]
der hjælper.. [iværksættere]
med at.. [pitche overbevisende til potentielle kunder, samarbejdspartnere og investorer]
ved hjælp af.. [best-practice pitch skabeloner].

Pitchet skal skabe et klart billede i modtagerens hoved, af hvad din virksomhed laver og samtidig skabe nysgerrighed hos modtageren, for at høre mere. Det skal derimod ikke forklare din virksomehedsidé i detaljer, så opgiv at ville gøre det umulige og sige det hele på én gang: uddybning er der anledning til senere!

Fordelene ved et-sætnings-pitchet

En-sætningspitchet er velegnet til almindelige samtale-situationer, som f.eks. et netværksarrangement eller til en familiefest. Pitchet kan nemlig gives som svaret på spørgsmålet “hvad laver du så?” og indgår derfor bedre i en almindelig dialog, end andre pitchformer, som f.eks. elevatortalen. Det skyldes at du fortæller overordnet om hvad din virksomhed laver, så den person du pitcher til kan spørge ind til detaljer og yderligere perspektiver i din virksomhedsidé efterfølgende. Dermed kommer du ikke til at virke anmassende eller direkte sælgende når du fortæller om din idé, men giver derimod anledning til en naturlig og balanceret dialog, hvor du fortæller på baggrund af den andens interesse og spørgsmål (Læs: i princippet en optimal salgs situation).

Hvis personen du snakker med, skal kunne spørge ind til dig, kræver det at du fortæller om din idé, i et letforståeligt sprog, så det er muligt – og nemt – at forstå idéen og stille uddybende spørgsmål til den. Er idéen du pitcher samtidig tilstrækkelig interessant i modtagerens perspektiv, er der gode chancer for at idéen og dit korte pitch lever videre i deres hukommelse og deles med kæresten derhjemme eller kollegaerne på arbejdet.

Uddybning af kategorierne

Generelt handler et-sætningspitchet om at finde en balance mellem at gøre elementerne så konkrete så muligt, uden at gå på kompromis med, at det samtidigt skal være alment og let forståeligt. Undgå fyldord, buzzwords, tekniske termer og vent med detaljerne til de forhåbentligt opfølgende spørgsmål. Lad os se på de enkelte dele af pitchet:

Min virksomhed..

Simpelt som det lyder handler det om at finde et projekt eller virksomhedsnavn som er nemt at huske og giver mening i forhold til det produkt du sælger.`

Udvikler/sælger..

Om du tilbyder et produkt eller service er underordnet, men det skal være et forståeligt hvilken type løsning du tilbyder dine kunder. Er det f.eks. software, et fysisk produkt eller en personlig service? Hold det alment forståeligt, frem for at forsøge på at indfange nuancer.`

Som hjælper..

Hvilke brugere har størst muligt behov for den løsning du tilbyder? F.eks. kan det være miljøbevidste, kvindelige studerende eller mindre virksomheder med flere end 50 kunder. Det kan også være hvordan kunderne tænker eller handler på bestemte måder, der indfanger din målgruppe.`

Med at..

Hvad er det du hjælper dine brugere med? Beskriv det væsentlige problem eller udfordring, som du hjælper dine brugere med at tackle. F.eks. ’finde den rigtige internetløsning, billigst muligt’.`

Ved hjælp af..

Til sidst giver du en lille smagsprøve på hvad der gør din måde, at hjælpe brugerne på, unik. Din virksomheds tilgang til problemet, skulle gerne vise din forståelse for kundernes behov og dertil passende effektiv løsning.`

Kom i gang med det samme

Som du nok allerede har luret, har et-sætningspitchet følgende form:

Min virksomhed.. [Virksomhedsnavn]
udvikler/sælger.. [et bestemt løsning]
der hjælper.. [en bestemt målgruppe]
med at.. [løse et bestemt problem]
ved hjælp af.. [din virksomheds særlige tilgang til problemet].

Du finder skabelonen i en version som du kan gemme på pitcherific.com under vælg skabelon-dropdownen.

Gør dig selv den tjeneste at få lavet dit et-sætningspitch, så du er klar til- og tryg ved at indlede en samtale om din virksomhed i enhver netværksituation.

Har du lyst til at lære mere om et-sætningspitchet, så har Adeo Ressi, fra The Founder Institute, lavet en god introduktion til det, som du kan finde her.

Lauge Vagner Rasmussen

Lauge Vagner Rasmussen

Lauge Vagner Rasmussen is the co-founder of Pitcherific and associate professor at the University of Aarhus, where he teaches entrepreneurship and pitching. Email him at lauge@pitcherific.com

comments powered by Disqus