Har du opdateret din pitch for nylig? Det burde du!

Når du laver din pitch, kigger ud på tingene, som de er lige nu. Hvor mange kunder, omsætning, kerneproduktet, projektioner baserer på nuværende numre og så videre. Så hvornår lavede du egentlig din pitch?

Hvis alt er gået godt for dig og din forretning, så har noget ændret sig. Du har fået flere ansatte, større profit/du har nu profit, du er på hylderne i en stor butik eller hvad det nu kan være. Det ligger fast, at tingene ændrer sig, og din pitch skulle gerne være opdateret om de vigtigste emner.

Og hvorfor skal din pitch være opdateret? Fordi målet med din pitch er det samme – du vil gerne have noget. Og hvis du ikke er opdateret med den information, der er i din pitch, vil du have sværere ved at opnå det, du gerne vil.

Forestil dig at fange en mulig forretningspartner og få muligheden for at pitche. “Vi havde, vi troede, vi forudså” er bare ikke godt nok. Hvis du ikke har de nyeste numre, signalerer du ikke til publikum, at du kender din forretning.

For at hjælpe lidt, har vi to hovedpunkter, du skal kigge på, når du opdaterer din pitch efter et stykke tid.

Opdateringer

Afhængig af hvilken type pitch, af målet og af publikum, så har du nok noget med tal i din pitch. Om det så er omsætning, salgstal eller noget helt tredje, så kan de garanteret blive opdateret. Sørg for, at du har de seneste tal i din pitch, så du kan give de rigtige informationer – især til investorer og lignende.

Måske du har inkluderet dine mål i din pitch. En klassiker er, hvor man er om 2 år, men det kan egentlig være alt. Er disse mål de samme, som da du skrev pitchen første gang?

Jeg kunne blive ved med at nævne ting fra din pitch, der kunne bliver opdateret, men jeg stopper her. Jeg håber, du forstår pointen om, at al information i din pitch skal være den nyeste, du har.

Nyheder

Ud over opdateringer i din pitch er der en chance for, at der er sket noget for din virksomhed. Måske har du udvidet til et nyt land? Måske har du åbnet endnu en butik? Måske har din virksomhed skiftet fokus?

Hvis der er sket noget stort, skulle du overveje, om det er værd at tage med i din pitch. Der kan ske alverdens ting, der kan påvirke din forretning eller den måde, du driver den på, og det kan være relevante tilføjelser til pitchen.

Der er mere end en fase i en forretnings liv – særligt i den tidlige tid efter opstarten. Ting kan ske meget hurtigt, så sørg for at kigge dine pitches igennem regelmæssigt og hold dem opdaterede. På den måde kan du præsentere den mest præcise og bedste version af din forretning, når du har brug for det.

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel’s goal is to spread the Pitcherific-tool as far and wide as possible to allow startups to get off to a good start. Mikkel roams the communication channels and organizes the communications effort of Pitcherific.

comments powered by Disqus