I forbindelse med den kommende anden sæson af DR-programmet ‘Løvens Hule’, som det hedder her i Danmark, fik jeg lyst til at dykke lidt ned i programmet. Konceptet er faktisk noget større, end jeg troede først, så jeg blev positivt overrasket over at finde ud af, at programmet har været sendt verden over! Startups og entreprenører fra mere end 30 lande så forskellige og langt fra hinanden som Australien, Vietnam, USA, Sverige, Nigeria, Israel og Sydafrika er gået ind til investorerne med håbet om at skyde deres forretning afsted mod stjernerne.
Programmets format er det samme verden over – mere eller mindre. Der er små forskellige nogle lande imellem og nogle fra sæson til sæson, men rammen er den samme:
Du pitcher – du svarer på spørgsmål – du forhandler om en investering (hvis du har fanget investorerne med din pitch, altså)
Typisk kommer folk ind til programmet og søger en investering til gengæld for 5-20 procent af virksomheden, men penge er ikke alt. Det at få en erfaren investor på sin side kan være en lige så stor gevinst for deltagerne i programmet.
Farlige dyr
Ja, løver kan være farlige, men hvor kom dragerne i overskriften fra? Det skal jeg sige dig! Programmet hedder nemlig noget forskelligt fra land til land, og den danske version er kopieret fra den britiske, der hedder ‘Dragons Den’ – altså dragens hule. Det helt originale dyr er dog tigre fra den japanske udgave (Penge-tigere, nogenlunde direkte oversat), og ud over drager, løver og altså tigre, så har hajer også været populære.
Det er nu ikke kun dyr, programmerne er opkaldt efter. I Spanien hedder programmet fx ‘Din chance’, og titler som ‘Projektet’ og ‘Købmændene’ er også at finde i listen over programmets versioner.
Aftalen i hus
For at få en investering fra løverne, dragerne, hajerne eller hvad de nu hedder, skal deltagerne have en god pitch. En af investorerne i den amerikanske udgave af programmet har sagt, at “Deltagerne skal overbevise os om deres produkt eller ide i løbet af de første 90 sekunder. Hvis ikke de har gjort det, vil al den tid i verden, de måtte bruge ikke nytte noget.” Hvis de får fanget investorerne, har deltagerne en andel i virksomheden og en investering i tankerne, men det sker, at hajerne/løverne/dragerne har et andet forslag – og så skal der forhandles!
Aftalerne der bliver lavet på kamera er ikke 100 procent bindende. Fordi programmet er baseret på pitching og på præsentationen af en ide, får investorerne ikke noget at vide om deltagerne på forhånd. Derfor kan de heller ikke lave research på deltagerne, inden de står foran dem på programmet. Og det betyder så, at når der er givet hånd på en aftale foran kameraet, skal investorerne tjekke tal, snakke med rådgivere eller noget helt tredje for at sikre sig, at det er et projekt, de reelt vil gå ind i.
Hvor mange aftaler, der bliver lavet foran kameraet, der falder igennem bagefter er svært at sige. Der er nogle sæsoner og nogle lande, hvor det skulle være op mod halvdelen af aftalerne, der falder fra hinanden. Så husk at have styr på dine tal og dine facts, inden du stiller dig op foran løverne!
Investorerne har ikke altid ret!
Det her er vigtigt at sige til alle startups: ingen investering betyder ikke, at det er en dårlig ide. Det bedste eksempel er nok Tangle Teezer – en kam til filtret hår. Shaun Pulfrey tilbød 15 procent af sin virksomhed for £80.000 i 2007-udgaven af briternes ‘Dragons Den’. Alle på programmet sagde nej, men Pulfrey kæmpede videre med sin forretning. Spol tiden frem til juli 2016, og her forlyder det, at Pulfrey er klar til at sælge din Tangle Teezer-forretning. For £200 millioner. Som denne ordspilsfyldte artikel fra The Daily Mail påpeger, så vil et salg til den pris gøre Pulfrey fem gange rigere end en af dragerne, der sagde nej til ham. Dragerne gjorde nar ad Pulfreys ide, men nu bliver hans produkt solgt stort set verden over.