Om det er kollegaer, potentielle kunder eller til netværksmøde kan en pitch hjælpe dig!

Der er nogle tidspunkter, hvor det er oplagt at hive en pitch frem, men det at pitche kan faktisk bruges i rigtig mange forskellige situationer.

Pitching kan bruges af et væld af forskellige mennesker i en række forskellige situationer, fordi pitching handler i bund og grund om at overbevise andre. Heldigvis støder vi på forskellige mennesker hver dag, og det giver os rig mulighed for at holde vores pitch i form og samtidig nå nogle af de mål, vi godt kunne tænke os i løbet af dagen.

Så brug 15 minutter en gang om ugen på at holde dine bedste pitches helt friske, for du ved aldrig, hvornår du kan få brug for dem. Når det så er sagt, så har vi fundet tre eksempler frem til dig, som illustrerer ganske fint, hvorfor du altid skal være klar med din pitch – det er måske ikke de mest oplagt situationer, men de er fantastiske muligheder for at vise dig som en pitching-haj!

1. Netværksevents

At netværke er en vigtig ting i forretningsverdenen og også helt generelt. Du møder en masse mennesker, og til disse events har møderne det med at være en anelse korte, så du har altså begrænset tid til at gøre et indtryk på dem, du snakker med (Begrænset tid til at gøre et indtryk på folk – det lyder da bekendt?). I stedet for at genopfinde den dybe tallerken hver gang du møder en ny person til eventet, så hav en pitch klar. Pitcherific har En-sætnings pitchen, der passer lige til lejligheden, men det vigtigste er, at du er forberedt og ikke så meget den skabelon, du gør det efter. Så hav forberedt, hvad du vil sige, og så skal du nok blive overbevisende til dit næste netværksevent!

2. At møde (potentielle) kunder

Når du møder nogen, som kunne blive kunder, så skal du have sat krogen i dem. Det betyder, at du skal overbevise personen om, at du er den helt rette at gøre forretning med – uanset hvad din forretning så ellers går ud på. Her er en god pitch handy, så sørg for at have en god pitch klar, du kan trække ud af ærmet, når du støder på en potentiel kunde. Du ved aldrig, hvornår den næste store ordre støder ind i dig, og det er en ret fed ting at kunne sige til sin chef eller revisor, at du lige har landet en ny, god kunde.

3. Præsentation for kolleger

Det er ikke kun folk, du ikke kender endnu eller kun kender perifert, der er gode at pitche til. Om du arbejder i en lille eller stor virksomhed – med mindre det er en enkeltmandsvirksomhed, selvfølgelig – så har du nok prøvet at skulle argumentere for dit synspunkt om et projekt, en strategi eller bare frokostplanen for næste uge. Igen kommer pitchen til sin ret – den korte, præcise tilgang til tingene, som en pitch er, gør sig godt til både mødet med ledelsen om, hvilken retning I skal tage firmaet, og den passer også godt til, når du skal argumentere for, hvorfor pizza er den mest givende og produktive spise, man kan have på en arbejdsplads på en fredag.

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel Guldbjerg Jensen

Mikkel’s goal is to spread the Pitcherific-tool as far and wide as possible to allow startups to get off to a good start. Mikkel roams the communication channels and organizes the communications effort of Pitcherific.

comments powered by Disqus