Hoveddelen af præsentationen bør styres efter en 1:1-regel, der betyder at alt, hvad vi lovede i indledningen, skal indfries, og intet andet end det lovede må ske. Hoveddelen består af fire dele:
1:1 reglen kan hjælpe med at sikre, at en præsentation får den form og længde, den bør have. Hertil hjælper pitcherific til at strukturere, hvad der er relevant, hvornår det skal siges i præsentationen, og hvilke oplysninger der slet ikke bør nævnes. En konsekvent overholdelse af 1:1 reglen vil føre til markante forbedringer og spare tid.
Modsat indledningen skal der her dokumenteres, forklares, analyseres, konkluderes, opstilles alternativer og så videre. Det er dog vigtigt, at en lytter, der har forstået indledningen, ikke må blive overrasket over, hvad der siden kommer i resten af præsentationen.
Hvis 1:1 reglen overholdes, og indledningen handler om en digitalisering og efterfølgende udsmidning af det fysiske personalearkiv og dennes potentielle værdiskabelse eller ressourcespild, så vil publikum forvente at høre analyser og beskrivelser af disse, eksempelvis: 1) størrelsen på det fysiske arkiv; 2) hvilke ressourcer det kræver at digitalisere overfor værdien det vil give; 3) om alternativer beskrives.
Hvis andre sagsforhold er tilpas vigtige, skal de fremgå i indledningen. Hvis informationen i hoveddelen ikke konsekvent kan besvare en af de tre indledende spørgsmål, kan den ende med at forlænge, forurene og forvirre lytteren.
Prøvestenen for ethvert argument er: Hvordan bidrager netop denne oplysning til at belyse det, jeg har lovet i min indledning?
Du skal derfor træffe valg. Og fravalg.
Løsningen er ikke at informere om mest muligt. Gå hellere i detaljen med få elementer. Langt de fleste sager er alligevel ganske komplekse. Der er et utal af mellemregninger, ting der påvirker hinanden, aktører, der mener noget og så videre.
Så hvad gør man, hvis man skal have denne kompleksitet presset ned i en præsentation? Man skal have modet til at udelukke ting. Fravælge. Man skal redigere teksten, så den spejler indledningen.
Mange kommer til at komprimere teksten og gøre den uforståeligt tung, men lytteren kan ikke stoppe op under en præsentation og granske teksten – de kan selvfølgelig stoppe dig, men det forsinker din præsentation og skaber unødige forstyrrelser.
Den komprimerede tekst kan være et selvbedrag. Bedraget består i, at man måske føler, man har fortalt alt. Men det har været uforståeligt, så hvad har man egentligt fortalt? Alt, men intet.
Related Articles
