Så står April for døren, og vi har haft æren af at interviewe Rasmus Thøger Christensen fra ExcaliCare til denne måneds udgave af Månedens Pitch. Sammen med sin co-founder Heidi Kristine Støve, står Rasmus bag et intet mindre end fantastisk initiativ; livsbekræftende rehabiliteringscamps for kræftramte unge og deres familier.

I hver Månedens Pitch giver vi de inviterede en lille “udfordring” i form af at pitche deres startup. Rasmus undslap heller ikke, og tog i dén grad opgaven til sig. Med et 2 minutters NABC pitch, som han skabte inde på Pitcherific, kan vi nedenfor løfte sløret for ExcaliCare’s pitch. God fornøjelse!

ExcaliCare’s Pitch

“Forestil dig at være teenager. Livet er lige begyndt. En dag går du til lægen, fordi du har mærket en hævelse. Du tænker, det ikke er noget, men lægen siger: DU har kræft… For lidt over 10 år siden var det mig…

Hver år rammes ca. 200 børn af kræft. Forskning viser, at kræftramte børn og unge har en øget risiko for psykologiske og sociale følger af deres kræftsygdom. Pga. en skrap behandling i op til 2,5 år, bliver man som kræftramt barn isoleret fra sine kammerater, skolen og hverdagens fritidsaktiviteter. Det sætter sine spor, og det er ikke altid uden problemer at vende tilbage til det sociale fællesskab. Evnen til at være sammen med andre, selvtilliden, selvværdet og selvstændigheden rammes hårdt.

ExcaliCare har etableret Cool Camp ud fra velafprøvede principper i modellen Terapeutisk Rekreation. Det er en unik model i dansk sammenhæng. Gennem fysiske, kreative, sociale og personlige udfordringer er målet at øge de unges selvværd, selvtillid og selvstændighed samt at give dem redskaberne til at håndtere og reducere stress, nu og i fremtiden. Det sker med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer.

Vores mål er at give alle kræftramte børn og deres familier muligheden for et eller flere camp-ophold som en integreret del af behandlingsforløbet for børnekræft. Dermed håber vi, at vores camp kan lette overgangen fra at være syg til at være rask. ExcaliCare’s mantra er, at børnene skal se deres sygdomsforløb som en styrke.

Ved at støtte ExcaliCare og Cool Camp støtter du et konkret initiativ, hvor outputtet er tydeligt – også ift. din CSR-strategi. Pilotprojektet Cool Camp 2015 viste betydelig forbedringer af børnenes selvtillid, selvværd og selvstændighed. Det har lignende initiativer ikke kunnet påvise.

Der findes mange tiltag for børnekræftramte familier, men de har alle fokus på korte her-og-nu-oplevelser i stedet for at give de kræftramte nogle værktøjer til at komme tilbage til livet efter kræft. Cool Camp giver netop disse værktøjer og er unik i sin teoretiske tilgang til rehabiliteringen af kræftramte børn og unge samt deres familier.

“Hvorfor er det så svært for andre at forstå, hvor svært det er for mig at gå i skole og leve et almindeligt liv? Jeg håber I kan hjælpe mig.”

Sådan lød spørgsmålet i sidste uge fra en tidligere kræftramt ung. Vil du hjælpe ExcaliCare med at give dette barn og andre kræftramte børn og unge samt deres familier værktøjerne til at få et godt liv efter kræft? Så giv os en donation. Du kan læse mere på ExcaliCare.dk.”

Historien bag ExcaliCare

altogether Photo: Maria Randima

Det hele startede med at Rasmus selv var syg i teenageårene, omkring de 13-14 år og var syg i ca. et år.

“Jeg var skaldet til min konfirmation, husker jeg. Jeg overvejede, om jeg skulle tage kasket på, men så synes alle de andre, at jeg skulle lade være, for det var jo sådan, jeg så ud. Det var en god pointe, og en god opbakning.”

I slutningen af Rasmus’ behandlingsforløb var han på en camp i Irland, der skulle vise sig at få en varig virkning på hans tilgang til livet og på alt det, han laver i dag som co-founder af ExcaliCare.

“Når jeg tænker tilbage på det i dag, så var det de 10 fedeste dage nogensinde.”

Efter opholdet i Irland har Rasmus senere været frivillig i Irland 10 gange. Og i forbindelse med frivillig-opholdene og hans egne oplevelser, valgte han i 2010 at deltage i nogle iværksætteri-workshops, dengang kaldt Sandbox, i Studentervæksthus Aarhus.

Til vores læsere, som ikke kender til Studentervæksthus Aarhus (eller SVAA), er det et initiativ fra Aarhus Universitet, der giver studerende med iværksætter-lyst mulighed for at arbejde og udvikle deres idé i et aktivt, socialt kontorfællesskab, hvor bl.a. Pitcherific også arbejder til daglig.

I Sandbox-forløbet tænkte Rasmus, at det kunne være interessant at starte lignende camps for kræftramte børn i Danmark, da der mangler teoretisk funderede initiativer både her i Danmark og i Skandinavien. Drømmen måtte dog vente lidt, da han på det tidspunkt sad helt alene med idéen og samtidig læste på slutningen af bacheloren på medicin, hvilket forståeligt nok var en anelse hårdt.

Trods et tilbud om en plads i SVAA valgte Rasmus at ligge idéen i skuffen, indtil hans co-founder Heidi Kristine Støve – der som Rasmus også er lægestuderende, og forinden ExcaliCare også havde været frivillig på lejren i Irland i 5 år – motiverede Rasmus til at tage idéen op af skuffen igen.

“Heidi kom en dag og spurgte, om der ikke var noget, jeg gerne ville starte. Joeh, det var der da. Jamen skal vi ikke gå i gang med det? Så tænkte jeg, nu er vi to, så lad os gå i gang. Der var egentlig ikke så mange overvejelser ved det, det var bare sådan: Let’s do it.”

Heidi og Rasmus sendte derefter en ansøgning ind til Børnecancerfonden og modtog efterfølgende midler til at starte pilotprojektet Cool Camp 2015. På baggrund af pilotprojektets success har Børnecancerfonden støttet med flere midler, så projektet kan fortsætte.

Den lægefaglige baggrund som ballast

Som nævnt er Heidi og Rasmus begge lægestuderende, og deres faglige baggrund spiller også en væsentlige rolle i ExcaliCare’s Cool Camps. Heidi har bl.a. forsket inden for børnekræftområdet, og som en del af sit forskningsår fokuserer Rasmus særligt på, hvordan søskende til kræftramte klarer sig i skolesystemet. Dette hænger godt sammen med ExcaliCare’s særlige fokus på hele familien og ikke kun på det syge barn alene.

“Når et barn rammes af kræft, eller andre alvorlige sygdomme, så er det hele familien, der bliver ramt. Også søskende og forældre.”

Af samme årsag sætter ExcaliCare i 2016 fokus på de kræftramte unge, som sidste år, men udvider denne gang med endnu en camp for søskende. Disse camps kommer efter en reunion-camp i påsken, hvor de kræftramte unge, der var med i 2015, havde mulighed for at møde hinanden igen.

Store visioner om eget camp-område og udvidelse

Med en succesfuld camp i hus, og de kommende camps på plakaten i 2016, er det ikke underligt, at Heidi og Rasmus tør tænke på de store visioner. Ét af deres mål er, at ExcaliCare får deres helt eget camp-område i fremtiden, og to grupper af Arkitektur og Design studerende fra Aalborg Universitet er allerede gået i gang med at skrive speciale om netop dette.

En af grupperne deltog desuden i ExcaliCare’s reunion-camp i påsken for at se, hvad det er for et liv, der skabes for de deltagende med henblik på bedst at kunne designe deres løsninger. Hele tanken er så at tage forslagene med til potentielle investorer, så de kan få et bedre billede af potentialet bag et dedikeret camp-område.

I forlængelse af det første mål står målet om at udvide lejrene til også at omfatte andre kroniske børnesygdomme som f.eks. hjertebørn eller diabetesbørn, som også står med udfordringerne i forhold til både at være ung og skulle varetage sin behandling på samme tid – ikke kun herhjemme, men som nævnt også i Norden.

“På sigt ville det være fedt at udvide til Norden, så det ikke kun er danske børn og deres familier, der får mulighed for et camp-ophold. Vi har et værdimæssigt og kulturelt fællesskab samt nogle sproglige ligheder, man kan drage fordele af.”

Rasmus’ tips til pitching

Det er ikke kun i iværksætternes verden, at der skal præsenteres. Hvis man laver et forskningsprojekt, skal man tit ud og præsentere sit projekt. På konferencer til såkaldte poster-sessions har man kun en begrænset mængde tid (3-4 minutter) til at pitche sin forskning. Og hvis man er god nok til det, er der endvidere præmier at hente for bedste præsentation.

Vær derfor meget opmærksom på tiden, du bruger. Skal du f.eks. præsentere for dine kollegaer til en morgenkonference, eller lignende, er programmet ofte meget skarpt anlagt, og det sidste du ønsker er, at overlægerne du præsenterer for begynder at kigge på uret og tænker: “Nå, skal vi videre?”.

Keep it simple, stupid og husk dit publikum

Både til morgenkonferencer og til præsentation af forskningsprojekter skal du tænke over, at dit publikum kan være både lægestuderende, speciallæger, overlæger osv. Men alle har gavn af, at du holder din præsentation simpel og forståelig.

Du skal selvfølgelig fortælle noget specifikt, men pas på – det kan blive for specifikt. En detaljeret forklaring bliver hurtigt for svært for de fleste at forstå. Det kan let blive for nørdet, medmindre publikum netop er specialister lige præcis inden for dit område.

Det er dét, der er kunsten; at en nørdet forsker skal gøre det tilgængeligt for andre forskere, der ikke kender til emnet, men i princippet også for alle mulige andre i den almene befolkning. Det er en af de helt store udfordringer for hverdagens vidensmedarbejdere. Og her kan Pitcherific være et godt værktøj.

Udfordr den traditionelle opbygning

Rasmus nævnte, at han godt kunne tænke sig at udfordre den traditionelle opbygning af præsentationer blandt læger.

“Jeg har hørt en eller to præsentationer, hvor man netop havde et hook i starten og en god afslutning, der hænger sammen, og det gør faktisk, at jeg den dag i dag husker dem bedre end alle de andre.”

De fleste starter for generelt og ligesom alle de andre, men mangler at gøre præsentationen vedkommende, og forklare hvorfor emnet er relevant. F.eks. at sige: “Forestil dig, at du havde det her barn, nu kan vi hjælpe ham eller hende med det, for nu har vi den og den metode. Eller tænk hvis vi kunne gøre det her, og derfor undersøger vi det på den her måde.”

Som lægestuderende, og nok også som læge, gør man det tit på traditionelle måde, fordi man er bange for at stikke for meget ud, og fordi alle andre jo gør det på den måde.

Men prøv at sprænge rammerne lidt, så din forskning bliver husket bedre blandt dit publikum. Det at tilføje en spændende, vedkommende indledning, der fanger din lytter (Hook’et) sammen med en god opsummering, gør præsentationen lettere at huske. Hvis dit publikum bliver fanget, er der også gode muligheder for, at en interesseret lægestuderende eller færdiguddannet læge pludselig henvender sig for at blive engageret i dit projekt eller dine forskningstanker. Med andre ord kan den rette pitch også fungere som et let tilgængeligt og billigt rekrutteringsværktøj.

Husk dit kropssprog og ping-pong

Vær varsom med at stå alt for stille, når du præsenterer, men prøv i stedet at bevæge dig lidt rundt. Har du en makker, som Rasmus har Heidi, så udnyt den mulighed for at skabe noget ping-pong mellem hinanden under præsentationen. Det udstråler, at I er sammen om noget, og det kan give en stærkere dynamik, der er mere interessant for jeres publikum.

“Når Heidi og jeg har haft et oplæg, så har vi en ping-pong eller interplay mellem hinanden. Så jeg tager noget, og hun tager noget. Vi har også nogle bestemte tidspunkter, hvor vi kigger på hinanden for at få skabt den der følelse af, at vi er sammen om det. Samtidig bevæger vi os også rundt. Det giver dynamik og virker overbevisende og styrker indtrykket af, at der står et sammentømret team bag. Når man “køber” en ide, køber man nemlig ikke blot ideen, men i lige så høj grad teamet bag, fordi man tror på det”

Brugen af interplay mellem Heidi og Rasmus har også haft en positiv effekt i og med at en iværksætter, der for lang tid siden havde set dem pitche til iværksætter-workshoppen, for nyligt fortalte dem, at han stadig kunne huske deres pitch, fordi de brændte så godt igennem sammen.

Øvelse gør mester

Da Rasmus og Heidi skulle præsentere til Børnecancerfondens 20 års jubilæum, hvor ExcaliCare officielt modtog midlerne til deres anden sæson af Cool Camps, brugte de Pitcherific til at forberede sig.

“Da vi talte til Børnecancerfondens 20-års jubilæum, brugte jeg faktisk Pitcherific til at indøve min pitch. Det tog mange gange, og jeg var nok oppe på en 20 gange, før det begyndte at sidde fast.”

Fordi man gerne vil give et godt indtryk, så er det vigtigt at kunne sin præsentation på ryggraden, så godt som man nu kan, for at fremstå professionel. Og som Rasmus og Heidi erfarede efter præsentationen, så giver øvelse pote. Mange fortalte efterfølgende, at de klarede det rigtig godt på scenen.

Sælg det personlige og tør bruge dig selv

Hvis du har en personlig historie, så brug det i din præsentation. Det kan gøre din historie mere nærværende og engagerende, hvis du gør det på en naturlig og afbalanceret måde.

“Hvis jeg ikke selv havde været syg, så var jeg nok aldrig kommet i gang med projektet, for så ville jeg hellere ikke have haft de personlige oplevelser, som i høj grad har været drivkraften. Og når man pitcher skal man turde gøre brug af den personlige fortælling. Men det handler også om at gøre det på den rigtige måde. Det handler om at finde den naturlige indgangsvinkel. Og der er en hårfin balance mellem at bruge sig selv og sine erfaringer på en sober måde og så at overdramatisere”

party Photo: Maria Randima


Det var alt for denne omgang af Månedens Pitch, og vi takker Rasmus for at dele både ExcaliCare’s pitch, historie og personlige erfaringer. I kan læse meget mere om ExcaliCare på deres hjemmeside http://www.excalicare.dk/, og hvis du kender andre iværksættere, der kunne tænke sig at dele deres pitch som Rasmus, så skriv til os på contact@pitcherific.com.

Anders Schmidt Hansen

Anders Schmidt Hansen

Anders is the co-founder, designer and front-end developer of Pitcherific. Alongside Pitcherific, he researches the mechanics of successful startups and contributes his experience to very early-stage entrepreneurs whenever time allows. His goal is to make the startup process more straightforward, understandable and accessible to everyone.

comments powered by Disqus