Elevatorpitchen. Nogle gange også kendt som elevatortalen. Det er måske den mest kendte version af en pitch, men hvad sker der med den elevator? Det ser ud til, der er uenighed om, hvordan elevatorpitchen opstod – eller i hvert fald termen ‘elevatorpitch’. For at gøre det lidt lettere for dig, har jeg samlet de tre mulige baggrunde i en artikel – nemlig den her.
Når jeg siger ‘de tre’ så kan der sagtens være flere. Disse tre er bare dem, jeg er stødt mest på, så det er disse tre, jeg går med. Hvis du har andre oprindelseshistorier, hører vi dem gerne i kommentarerne eller gennem andre kanaler – vi elsker at blive klogere!
Philip Crosby
Du kan læse den fulde version på The Confidant, men jeg opsummerer historien her. Philip Crosby havde godt styr på virksomhedsstrukturen i USA i 1970’erne og 80’erne, og han var ganske god til sit job som ‘quality technician’. Altså en form for kvalitetsstyring eller -sikring. Han var faktisk så god til sit job, at han gav kurser til andre for at træne dem. Efterhånden bevægede han sig over mod at blive konsulent.
Ved siden af det arbejde skrev han bøger, og i en af de bøger brugte han udtrykket ‘elevator speech’ eller ‘elevatortale’ på dansk – det var et udtryk, han skulle have brugt meget, når han trænede andre. Ideen var, at på næsten hvilket som helst job, var der altid en masse mennesker over dig i hierarkiet., som du skulle sælge din ide til, hvis den skulle føres ud i livet. Han sagde til sine elever, at de skulle have en ‘elevatortale’ forberedt, hvis de havde en ide, de ville præsentere. På den måde kunne de formulere sig på en god måde, hvis de nu mødte chefen i elevatoren.
Håbefulde manuskriptforfattere
Da Hollywood virkelig boomede, tiltrak bydelen en masse mennesker med fremragende ideer til film. I hvert fald ifølge dem selv. Denne teori bliver forresten godt opsummeret af Million Dollar Pitches. Folk var så befippede på at få fortalt om deres ide til producere og andre vigtige filmfolk, at de ville jage dem rundt i byen – sådan mere eller mindre.
Hvis du var en af de håbefulde folk med en ide til en film, og du formåede at fange en producer i en elevator, havde du kun tiden indtil dørene åbnede sig, inden han/hun slap væk. Derfor havde folk forberedt en tale eller en pitch, som ville opsummere filmen og hvorfor produceren skulle lave deres film for at imponere produceren og sælge sin filmide.
Elisha Otis
Million Dollars Pitches krediterer Tom Tunguz for denne teori, men jeg har hørt den et par steder. Det er nu stadig en god historie.Gode gamle Elisha syntes, det var en god ide at sætte nødbremser på elevatorer. Før det ville vognen bare falde til jorden, når hovedkablet knækkede. Folk i elevatoren? Bare ærgerligt. Elisha lavede et nødbremsesystem, men han havde problemer med at sælge ideen. So i 1852 fik han bygget en elevator midt i en kongressal, hejste sig selv op og huggede det bærende kabel over. Han havde selvfølgelig installeret sine nødbremser, så han kunne gå uskadt ud af elevatoren, men han fik vist sin ide frem – han fik pitchet sine bremser – for alle dem, der var til stede i kongressalen. Og sådan blev elevatorpitchen, helt bogstaveligt talt, født.