Med din approach skal du dokumentere, forklare, analysere og så videre. Det er dog vigtigt, at din lytter ikke bliver overrasket over, hvad der kommer efter din indledning. Husk derfor 1:1 reglen, der forbinder indledningen med hoveddelen af din præsentation. Overordnet set skal du her besvare spørgsmålet:

  • Hvilken specifik løsning skal afhjælpe behovet og løse problemet?

Man kan også sige det på en anden måde: Når du først har fået skrevet din indledning, skal du tilfredsstille din indre Spørge Jørgen. Han vil vide hvad, hvem, hvordan, hvorfor osv. Giv ham det. Men gør det altid med 1:1 reglen i tankerne. Præsentationen vil være udtømmende, når Spørge Jørgen er tilfredsstillet. Når han har fået svar på de spørgsmål, indledningen rejser.

Derudover kan du også beskrive sandsynligheden for at din foreslåede løsning kan blive sat i værk og vil virke. Er din løsning klar til at implementeres, eller er løsningen teoretisk mulig, men praktisk umulig, fordi den kræver nogle specifikke ressourcer, som først skal søges?

Eksempel (approach med fed):

  • Ifølge en rapport fra EU-kommissionen, har Forsvaret fra april 2018 og fremadrettet ikke været i overensstemmelse med retningslinjerne fra EU-kommissionen vedrørende persondataforordningen. Dette er et problem, fordi […] Vi løser problemet ved at rette henvendelse til EU-kommissionen med henblik på en afklaring. I denne forbindelse har jeg lavet en analyse af situationen, der belyser […]
Mathias Veis

Mathias Veis

Mathias is schooled in the art of rhetoric and an expert at rhetorical counseling. If you havn't experienced his work as an attendee at one of our pitching workshops, you will find his thoughts and know-how here on the blog.

comments powered by Disqus